zoukankan      html  css  js  c++  java
  • 算法

     一. 时间复杂度 

    #在计算机科学中,算法的时间复杂度是一个函数,它定性描述了该算法的运行时间。这是一个关于代表算法输入值的字符串的长度的函数。
    	时间复杂度常用大O符号表述,不包括这个函数的低阶项和首项系数。 
    	
    #时间复杂度是用来估计算法运行时间的一个式子(单位)
    
    #如何一眼判断时间复杂度?
    	- 循环减半的过程->O(logn)
    	- 几次循环就是n的几次方的复杂度
    
    #时间复杂度
    
    	- 最优时间复杂度
    	- 最坏时间复杂度
    	- 平均时间复杂度
    
    #时间复杂度的几条计算规则
    
    	- 基本操作 即只有常数项,认为其时间复杂度为O(1)
    	- 顺序结构 时间复杂度按加法进行计算
    	- 循环结构 时间复杂度按乘法进行计算
    	- 分支结构 时间复杂度取最大值
    	- 判断一个算法的效率时, 往往只需要关注操作数量的最高次项, 其它次要项和常数项可以忽略
    	- 在没有特殊说明时,我们分析的算法的时间复杂度都是指最坏时间复杂度
    

    a. 测试

    # coding:utf-8
    
    from timeit import Timer
    
    # li1 = [1, 2]
    #
    # li2 = [23,5]
    #
    # li = li1+li2
    #
    # li = [i for i in range(10000)]
    #
    # li = list(range(10000))
    
    def t1():
        li = []
        for i in range(10000):
            li.append(i)
    
    def t2():
        li = []
        for i in range(10000):
            li += [i]
    
    def t3():
        li = [i for i in range(10000)]
    
    def t4():
        li = list(range(10000))
    
    def t5():
        li = []
        for i in range(10000):
            li.extend([i])
    
    timer1 = Timer("t1()", "from __main__ import t1")
    print("append:", timer1.timeit(1000))
    
    timer2 = Timer("t2()", "from __main__ import t2")
    print("+:", timer2.timeit(1000))
    
    timer3 = Timer("t3()", "from __main__ import t3")
    print("[i for i in range]:", timer3.timeit(1000))
    
    timer4 = Timer("t4()", "from __main__ import t4")
    print("list(range()):", timer4.timeit(1000))
    
    timer5 = Timer("t5()", "from __main__ import t5")
    print("extend:", timer5.timeit(1000))
    
    
    def t6():
        li = []
        for i in range(10000):
            li.append(i)
    
    def t7():
        li = []
        for i in range(10000):
            li.insert(0, i)
    
    #------------------结果-------
    append:             1.0916136799496599
    +:                     1.0893132810015231
    [i for i in range]: 0.4821193260140717
    list(range()):         0.2702883669990115
    extend:             1.576017125044018
    Python列表类型不同分别操作的时间效率 
    def t6():
        li = []
        for i in range(10000):
            li.append(i)
    
    def t7():
        li = []
        for i in range(10000):
            li.insert(0, i)
    
    
    timer6 = Timer("t6()", "from __main__ import t6")
    print("append", timer6.timeit(1000))
    
    timer7 = Timer("t7()", "from __main__ import t7")
    print("insert(0)", timer7.timeit(1000))
    
    ####################
    append    1.1599015080137178
    insert(0) 23.26370093098376
    append 比 insert 执行效率高

    b. 二分法

    import random
    
    n = 10000
    li = list(range(n))
    
    
    
    def bin_search(li,val):
        low = 0
        high = len(li) - 1
        while low <= high:
            mid = (low + high) // 2
            if li[mid] == val:
                return mid
            elif li[mid] < val:
                low = mid + 1
            else:
                high = mid - 1
        return None
    
    
    obj = bin_search(li,5550)
    print(obj)
    View Code
    题一:已知列表li=[5,7,7,8,8,10] 和 target = 8,求列表二个不同索引的value值相加为target,并且算法复杂度为O(log n).
         即:li[a]+li[b]=target,返回索引值
    def bin_search(data_set,val):
        low = 0
        high = len(data_set) - 1
        while low <= high:
            mid = (low+high)//2
            if data_set[mid] == val:
                a = mid
                b = mid
                while data_set[a] == val and a>0:
                    a -= 1
                while data_set[b] == val and b<len(data_set):
                    b += 1
                return (a+1,b-1)
            elif data_set[mid] > val:
                high = mid - 1
            else:
                low = mid + 1
        return None
    View Code
    题二: 已知列表li=[2, 7, 11, 15],target=9,  li[i]+li[j]=target,索引i不等于j. 求i,j
    法一:
        def two_sum(li, target):
            l = len(li)
            for i in range(l):
                for j in range(i+1, l):
                    if li[i] + li[j] == target:
                        return (i, j)
            return None
    
        print(two_sum([2, 7, 11, 15], 17))
        
        
    法二: 二分查找
        
        def bin_search(data_set, value):
            low = 0
            high = len(data_set) - 1
            while low <= high:
                mid = (low + high) // 2
                if data_set[mid] == value:
                    return mid
                elif data_set[mid] > value:
                    high = mid - 1
                else:
                    low = mid + 1
    
        def two_sum_2(li, target):
            li.sort()
            for i in range(len(li)):
                b = target - li[i]
                j = bin_search(li, b)
                if j != None and i != j:
                    return i, j
    
        print(two_sum_2([2, 7, 11], 14))
        
        
    法三:
    
        def two_sum_3(li, target):
            li.sort()
            i = 0
            j = len(li) - 1
            while i<j:
                sum = li[i]+li[j]
                if sum > target:
                    j-=1
                elif sum < target:
                    i+=1
                else: #sum==target
                    return (i,j)
            return None
    View Code

    c. 排序

    #排序low B三人组
    
    	- 冒泡排序
            比较相邻的元素。如果第一个比第二个大,就交换他们两个。依次进行排序。
    - 选择排序
            一趟遍历记录最小的数,放到第一个位置。再一趟遍历剩余
    	- 插入排序
            摸牌插入,将牌从无序区放到手中有序区,最开始手中有序区只有一张,后面抽牌放入手中有序区。
    #快速排序
      取第一个位置的数,剩下列表中左右元素分别与取出的数比较,如果数比取出的数小,则放到列表的左边;如果数比取出的数大,则放到列表的右边。 #排序NB二人组 - 堆排序 - 归并排序 #么人用的排序 - 基数排序 - 希尔排序 - 桶排序
    #冒泡排序
        - 列表每相邻的数,如果前边的比后边的大,那么交换这两个数
        - 算法复杂度 n^2
    
    
    import random
    
    def bubble_sort(li):
        for i in range(len(li) - 1):                # i 趟
            for j in range(len(li) - i -1):         # j 指针
                if li[j] > li[j+1]:
                    li[j],li[j+1] = li[j+1],li[j]
        return li
    
    li = list(range(10))
    random.shuffle(li)
    obj = bubble_sort(li)
    print(obj)
    冒泡排序
    # 选择排序
        - 一趟遍历记录最小的数,放到第一个位置;再一趟遍历记录剩余列表中最小的数,继续放置...
        - 时间复杂度 O(n^2)
    
    
    def select_sort(li):
        for i in range(len(li) - 1):    #i 趟
            min_loc = i
            # 找i+1位置到最后面位置内最小的数
            for j in range(i+1,len(li)):
                if li[j] < li[min_loc]:
                    min_loc = j
            # 和无序区第一个数作交换
            li[min_loc],li[i] = li[i],li[min_loc]
        return li
    
    obj = select_sort([1,8,6,2,5,3])
    print(obj)
    选择排序 
    #插入排序
        - 列表被分为有序区和无序区 最初有序区只有一个元素
        - 每次从无序区选择一个元素 插入到有序区的位置 直到无序区变空
    
    
    #方式一:
    
    def insert_sort(li):
        for i in range(1,len(li)):  # i 代表每次摸到牌的下标
            tmp = li[i]
            j = i-1   # j代表手里最后一张牌的下标
            while True:
                if j<0 or tmp>=li[j]:
                    break
                li[j+1] = li[j]
                j -= 1
            li[j+1] = tmp
        return li
    
    obj = insert_sort([1,8,6,2,5,3])
    print(obj)
    
    
    #方式二:
    
    def insert_sort(li):
        for i in range(1,len(li)):  # i 代表每次摸到牌的下标
            tmp = li[i]
            j = i-1   # j代表手里最后一张牌的下标
            while j>=0 and tmp<li[j]:
                li[j+1] = li[j]
                j -= 1
            li[j+1] = tmp
        return li
    
    obj = insert_sort([1,8,6,2,5,3])
    print(obj)
    插入排序
    def partition(data,left,right):
    
        tmp = data[left]
        while left < right:
            # right 左移动
            while left < right and data[right] >= tmp:   #如果low和high没有相遇且后面的数一直大于第一个数 就循环
                right -=1
            data[left] = data[right]
            # left 右移动
            while left < right and data[left] <= tmp:   #如果low和high没有相遇且后面的数一直大于第一个数 就循环
                left +=1
            data[right] = data[left]
        data[left] = tmp
        return left
    
    
    def quick_sork(data,left,right):
    
        if left <right:
            mid = partition(data,left,right)
            quick_sork(data,left,mid-1)
            quick_sork(data,mid+1,right)
        return data
    
    
    alist = [33,22,11,55,33,666,55,44,33,22,980]
    
    obj = quick_sork(alist,0,len(alist)-1)
    print(obj)
    快速排序
    def shift(data,low,high):        # shift函数复杂度:O(logn)
        """
        调整函数
        data: 列表
        low:待调整的子树的根位置
        high:待调整的子树的最后一个节点的位置
        """
        i = low                    # i指向空位置
        j = 2*i + 1        
        tmp = data[low]
        while j<=high:            #领导已经撸到底了
            if j != high data[j] < data[j+1]
                j+=1            #j指向数值大的孩子
            if tmp<data[j]:        #如果小领导比撸下来的大领导能力值大
                data[i] = data[j]
                i = j
                j = 2*i+1
            else:                #撸下来的领导比候选的领导能力值大
                data[i] = tmp
                break
        else:
            data[i] = tmp
            
            
    @cal_time
    def heap_sort(data):        # heap_sort函数复杂度:O(nlogn)
        n = len(data)
        # 建堆 
        for i in range(n//2-1,-1,-1):        
            shift(data,i,n-1)
        # 挨个出数
        for high in range(n-1,-1,-1):
            data[0],data[high] = data[high],data[0]
            shift(data,0,high-1)
    堆排序
    # 一次归并
    def merge(li,low,mid,high):
        i = lowe
        j = mid+1
        ltmp = []
        while i <= mid and j <= high:
            if li[i] <= li[j]:
                ltmp.append(li[i])
                i +=1
            else:
                ltmp.append(li[j])
                j +=1
        while i<=mid:
            ltmp.append(li[i])
            i += 1
        while j<=high:
            ltmp.append(li[j])
            j += 1
            
        li[low:high+1] = ltmp
        
    
    def mergesort(li,low,high):
        if low<high:
            mid = (low+high)//2
            mergesort(li,low,mid)
            mergesort(li,mid+1,high)
            merge(li,low,mid,high)
    归并排序
    总结:
    
    	三种排序算法的时间复杂度都是O(nlogn)
    	
    	运行时间:快速排序 < 归并排序 < 堆排序
    	
    	三种排序算法的缺点:
    	
    		快速排序:极端情况下排序效率低
    		
    		归并排序:需要额外的内存开销
    		
    		堆排序:在快的排序算法中相对较慢
    

      

    二叉树递归遍历

    class Node(): 
        def __init__(self, data, left, right):                                       
            self.data = data                                                            
            self.left = left                                                            
            self.right = right
    节点类的定义
    class BTree:                                                                        
        def __init__(self):                                                             
            self.root = None                                                                                                                  
    
        def insert(self, data):   #插入节点                                                   
            r = self.root                                                            
            if r is None:                                                            
                self.root = Node(data, None, None)                                  
                return                                                                  
            while True:                                                                 
                # 比根结点小放在左边                                                    
                if r.data > data:                                                       
                    if r.left is None:                                                  
                        r.left = Node(data, None, None)                             
                        break                                                           
                    else:                                                               
                        r = r.left                                                      
                else:                                                                   
                    # 比根结点大放在右边                                                
                    if r.right is None:                                                 
                        r.right = Node(data, None, None)                            
                        break                                                           
                    else:                                                               
                        r = r.right   
    生成二叉树
    def preoder(self, root):                                                      
            if root is None:                                                            
                return                                                                  
            else:                                                                                                                                  
                print root.data                                                        
                self.preoder(root.left)                          
                self.preoder(root.right)       
    前序遍历
    def midoder(self, root):                                                      
            if root is None:                                                            
                return                                                                  
            else:                                                                                                                                                                                          
                self.midoder(root.left) 
                print root.data                         
                self.midoder(root.right) 
    中序遍历
    def postoder(self, root):                                                      
            if root is None:                                                            
                return                                                                  
            else:                                                                                                                                                                                          
                self.postoder(root.left)                        
                self.postoder(root.right) 
                print root.data  
    后序遍历
    if __name__ == '__main__':                                                          
        bt = BTree()
        L=[3,7,5,8,9,10,11,2,6,4]
        for i in L:                                      
          bt.insert(i)                                                                                                                       
        bt.preoder(bt.root)  
        bt.midoder(bt.root) 
        bt.postoder(bt.root)   
    测试
    class Node():
        def __init__(self,root):
            self.root=root
            self.lchild=None
            self.rchild=None
    
    class Bitree():
        def __init__(self):
            self.root=None
    
        def insert(self,root,node):         #插入节点
            if root:
                if root.root>node.root:
                    if root.lchild:
                        self.insert(root.lchild,node)
                    else:
                        root.lchild=node
                else:
                     if root.rchild:
                         self.insert(root.rchild,node)
                     else:
                         root.rchild=node
            else:
              return 0
    
        def initBitree(self,data):        #生成二叉树
            root=Node(data[0])
            length=len(data)
            for x in range(1,length):
                node=Node(data[x])
                self.insert(root,node)
            return root
    
    
        def preoder(self,root):       #先序遍历
          if root:
            print(root.root)
            self.preoder(root.lchild)
            self.preoder(root.rchild)
    
        def midoder(self,root):      #中序遍历
            if root:
                self.midoder(root.lchild)
                print(root.root)
                self.midoder(root.rchild)
    
        def postoder(self,root):      #后序遍历
            if root:
                self.postoder(root.lchild)
                self.postoder(root.rchild)
                print(root.root)
    
    
    
    
    if __name__ == '__main__':
        data=[3,7,5,8,9,10,11,2,6,4]
        Bitree=Bitree()
        a=Bitree.initBitree(data)
        print('前序遍历:')
        Bitree.preoder(a)
        print('中序遍历:')
        Bitree.midoder(a)
        print('后序遍历:')
        Bitree.postoder(a)
    全部代码
  • 相关阅读:
    【转】浏览器的渲染:过程与原理
    DOMContentLoaded、ready、load事件的区别
    ES6中export default 与export区别
    require一个node模块什么时候需要加上.default
    【转】函数防抖与函数节流
    【转】JavaScript函数柯里化的一些思考
    【原】javascript笔记之splice和slice这两兄弟为毛这么难记
    【转】JS 的 new 到底是干什么的?
    【原】移动端vue页面点透事件
    【转】用 async/await 来处理异步
  • 原文地址:https://www.cnblogs.com/xuyaping/p/7754007.html
Copyright © 2011-2022 走看看